Højskolen i Anambas

vandsport og Sejlads

En central det af dit højskoleophold på Højskoleøen vil være vandsport og sejlads. Vi er omgivet af hav, og det skal vi selvfølgelig bruge aktivt. Vi er meget bevidste om, at havet skal bruges med omtanke. Det vil sige, at vi skal udnytte de mange muligheder, som det byder på, samtidig med at vi aktivt passer på livet i og omkring havet.

 

UNDERVISNING I Vandsport og Sejlads

Alle unge, der rejser med Højskoleøen, kommer til at have vandsport og sejlads 2-3 gange om ugen, hvor du kommer til at stifte bekendskab med mange forskellige typer af vandsport.

Målet er at prøve en masse forskelligt, så vi kan udforske livet på og under havets overflade sammen. 

Du vil blive udfordret både fysisk og teknisk, når vi blandet andet skal lave følgende:

  • Snorkling – Vi arbejder med at blive trygge i vandet med vores snorkeludstyr og snakker om de forskellige typer af fisk og havdyr, vi kan møde her.
  • Fridykning – Vi øver os på at holde vejret vha. forskellige vejrtrækningsteknikker og tager en dingy ud og afprøver forskellige fridykningsmetoder. Du kommer måske ned på 10, 20 eller 30 meter i én vejrtrækning!
  • Harpunering – Her skal vi forsøge at fange vores egne fisk, mens vi snorkler/fridykker. Du vil få en grundig introduktion til sikkerhed og forholdsregler, som du skal være opmærksomme på, når du harpunerer. Samtidig vil du få noget viden om, hvilke fisk man må harpunere, gode spisefisk og hvilke man ikke må harpunere.
  • Kajak, SUP og Vandlege – hvor vi gennem leg skal dygtiggøre os og forbedrede balancen, så vi bliver klædt på til at tage på tur til omkringliggende øer.
  • Vind og vejr – Du vil blive undervist i vind og vejr, da det er et skiftende element som derfor også kan påvirke os i både bandsport- og sejladsundervisningen. Du vil lære at tjekke vejrapps og hvordan man generelt læser vejret, når man befærder sig i det.
  • Sejlads i Hobie Cats – Her kommer du til at lære at sætte sejl og trimme sejl. Du vil blive bekendt med alle vinde som man kan sejle på, og hvordan man sætter sejl efter dem. Vi kommer til at bruge en masse tid på at øve sejltrim, knobbinding, vendinger og sejle på små ture i nærområdet.
  • Scurfing – hvor du kan prøve kræfter med, at stå på et scurfboard, som bliver trukket af en gummibåd. Her kan man lære at lave tricks såsom 180, 360 og meget andet. 
  • Svømning og livredning – hvor du kommer til at lære at redde dine venner, skulle de være ved at drukne eller gå i panik. Vi skal lave bjergningsøvelser og snakke om hvordan man tager sig af en person i panik. 

 

De ting, du bliver introduceret for i vandsport og sejlads-undervisningen, er noget du også vil kunne bruge tid og kræfter på i din fritid på Højskoleøen.