Højskolen i Anambas
Dykning
På Højskoleøen kommer du til at kunne tilvælge dykning, som en aktiv del af din hverdag i løbet af dit højskoleophold i udlandet. Du vil få mulighed for at bruge nogle af dine valgfagsmoduler i de første uger på at tage dykkercertifikater. Dernæst vil der være mulighed for at tilmelde sig fundives i weekender og vælge dykning med forskellige specialer som valgfag.
Livet under overfladen
Dykning kan for nogen, være lidt grænseoverskridende og derfor prioriterer vi, at gennemgå udstyr, øvelser og teori i et tempo, som passer til den enkelte. Det er vigtigt for os at dykningen føles tryg, og vi har erfaret, at det kan tage lidt tid at vænne sig til, at være under vand med en masse udstyr.
Bliver du bidt af dykningen, vil der blive mulighed for, at tilvælge yderligere kurser i dykning undervejs i dit højskoleophold. Du vil få mulighed for at tage både Advanced Open Water og Rescue Diver certifikat. Du vil også få mulighed for, at stifte bekendtskab med bevarelse af havmiljøet under overfladen. Her skal vi gøre status over hvordan koralrevene har det, hjælpe skildpadder og plante koraller.
- Prisliste for dykning:
- Open water diver certifikat: 4500 kr.
- Advanced open water diver certifikat: 4000 kr.
- Rescue diver certifikat: 4000 kr.
Ved mere end 1 certifikat gives 500 kr. i rabat på efterfølgende certifikater.
- Valgfag “dykning i fokus”: 500-1000 kr.
- Refresher kursus: 1200 kr.
Det er muligt at tilmelde sig fundives i weekenderne for ca. 225 kr. pr. dyk.
Prisen kan variere alt efter hvilken typen af dyk og dykkerspottets placering.