Elevskriv: Sara Færch Mikkelsen
Skrevet af: Sara Færch Mikkelsen, elev på efterårsholdet 2023
Jeg valgte Højskoleøen, fordi jeg er en kæmpe vandhund og glad for at sejle. Derfor blev jeg ret overrasket over, at kulturundervisningen var det, der fangede mig mest.
Jeg har taget meget med hjem fra højskolen, men især fra kulturundervisningen. Jeg har været splittet i mit studievalg i mange år, men gennem undervisningen blev jeg afklaret.
Vi var på flere skolebesøg og hjemmebesøg hos familierne i Anambas, hvor vi underviste børnene i engelsk og mødte mennesker med helt andre udfordringer end dem, vi oplever i Danmark.
Generelt var jeg glad for al undervisningen og vores undervisere.
Jeg havde rejst meget, inden jeg tog til Indonesien, og prøvet mange forskellige typer rejser, men jeg har aldrig før følt mig så tryg som på Højskoleøen.
Når man er langt hjemmefra, vil der altid være mange bekymringer forbundet med det at rejse og opleve nye kulturer.
Højskoleøen har det helt unikke ved sig, at man føler sig hjemme og kan tage ud og opleve den autentiske kultur fra sin base. Anambas er nemlig en lille, uudforsket perle.
Om du så er en erfaren backpacker eller det er første gang, du rejser ud, vil jeg give min varmeste anbefaling til Højskoleøen!