Elevskriv: Ditte Krebs
Skrevet af: Ditte Krebs, Elev på Forår/Sommerholdet 2024
Jeg valgte Højskoleøen, fordi den gav mig chancen for at udforske en del af Indonesien, som man normalt ikke oplever sammen med jævnaldrende.
Gennem mit ophold fik jeg mulighed for at dykke ned i den indonesiske hverdag og få en større indsigt i deres traditioner og livsstil.
Højskoleøen tilbyder ikke kun faglighed inden for vandsport og kultur, men også en læring om vigtigheden af fællesskab, hvor man lærer af hinanden og støttes i sin personlige udvikling.
Det er et sted, hvor man kan udforske sine interesser i en tryg og inspirerende atmosfære sammen med unge fra forskellige steder.
Der er plads til leg og fjollerier, nysgerrighed, kreativitet og, vigtigst af alt, muligheden for at få et særligt sammenhold blandt både elever og lærere.
For mig var det spændende at bo på en øde ø, der ikke var præget af turisme, hvilket gjorde, at jeg følte mig heldig at få muligheden for at opleve området – måske for første gang.
Jeg mener, at alle burde opleve Højskoleøen, da den adskiller sig fra de traditionelle højskoler i Danmark og samtidig holder fast i essensen af et højskoleophold.
Det er en perfekt mulighed for at få en mindeværdig hverdag, der kombinerer rejse med læring.
Kh Ditte